Mega-koncert med Sigurd Barrett og lokale børn onsdag d. 13. marts kl. 16.30 i Dybkær Kirke

En stor oplevelse venter, når 75 børn fra 2. og 3. årgang på skolerne i Skægkær, Lemming, Funder og Kragelund synger sammen med Sigurd Barrett og hans medmusikant Eskild Dohn.

Sigurd er kendt for at formidle sang og musik med stort overskud og engagement. Så der venter både de syngende børn og publikum en stor oplevelse, hvor musik og sang blandes med sjov og alvor.
Eftermiddagen byder blandt andet på Sigurds egne sange fra "Sigurd fortæller Bibelhistorie" og fra "Salmer for Store og Små" med Sigurds gendigtning af kendte salmer.

På grund af pladsforholdene er koncerten flyttet fra Serup Kirke til Dybkær Kirke, Arendalsvej 1, Silkeborg.

Koncerten støttes økonomisk af Alderslyst Y´s Men´s Club og Silkeborg Provsti.
Vel mødt til en festlig eftermiddag i kirken.                                      

Fri entré

Organisterne Bo Kirkegaard, Erik Sanggaard og Karen-Minna Nielsen

Del dette: