Dåb
Tidspunkt for dåb aftales med kirkekontoret.
Dåb er en forudsætning for at være medlem af folkekirken og kan enten foretages som barnedåb eller som voksendåb. Indehaver/-ere skal være enige om dåb og barnets navne.
Dåben finder sted i en søn- eller helligdagsgudstjeneste.
Barnets fulde navn samt navn og adresse på 2-5 faddere/dåbsvidner afleveres til kirkekontoret.
Du kan læse om godkendte fornavne på ankestyrelsens hjemmeside (https://ast.dk/born-familie/navne/navnelister/godkendte-fornavne).
Find dit sogn
Hvis du er i tvivl om hvilket sogn du bor i og hvilken kirke du tilhører, kan du klikke på ikonet her:
Faddere
Fadderne skal være døbt med en kristen dåb og være over konfirmationsalder.
Fadderne påtager sig ved barnets dåb en moralsk forpligtigelse i forbindelse med dåbsbarnets kristne oplæring, i det tilfælde, at der sker barnets forældre noget, før barnet bliver voksent.
Ved dåben kan en af fadderne bære barnet. Personen kaldes populært for gudmor eller gudfar, men udtrykket findes ikke i officielle regler eller liturgi til dåb.
Fadderne har ingen juridisk ret eller pligt til at tage sig af det forældreløse barn og evt. adoptere.
Ved voksendåb taler man ikke om faddere, men om dåbsvidner.
Sådan foregår dåben
En dåb i vores kirker er en del af søndagens gudstjeneste. I bærer barnet ind ved gudstjenestens begyndelse, og deltager i gudstjenesten sammen med resten af menigheden. Når det er blevet tid til selve dåben, går forældrene med barnet og fadderne frem til døbefonten. Børn blandt dåbsgæsterne bliver også opfordret til at komme med op til døbefonten, så de kan se, hvad der sker. Præsten starter med at bede en bøn. Den bliver efterfulgt af dåbsbefalingen og beretningen om ”Lad de små børn komme til mig”. Så taler præsten direkte til barnet, og tegner kors for ansigt og bryst som tegn på, at barnet nu hører til hos Gud. Derefter kommer vi til den del, hvor den der bærer barnet skal sige noget.
- Præsten spørger: ”Hvad er barnets navn”. Den, der bærer barnet, svarer.
- N.N. Forsager du Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen? - Ja!
- Tror du på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber? - Ja!
- Tror du på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde? - Ja!
- Tror du på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv? - Ja!
- Vil du døbes på denne tro? - Ja!
Præsten øser lidt vand på barnets hoved tre gange – for Gud, søn og Helligånd – og velsigner barnet.
Til sidst holder præsten en kort tale til forældrene og fadderne om deres forpligtelser som vidner til dåben og de nærmeste til at fortælle barnet om dåben og oplære det i den kristne tro.
Så fortsætter gudstjenesten. I går som dåbsfamilie ud af kirken sammen med præsten. Hvis I har brug for det under gudstjenesten, er der mulighed for at gå ud i et lokale ved våbenhuset, hvor I kan trøste, skifte ble eller hvad der nu er brug for med sådan en lille størrelse.
Hvad skal barnet hedde
Det er en stor beslutning at vælge et navn til sit barn. Måske har I tænkt på navne længe inden, jeres barn blev født, men da I så så ham/hende, var navnet helt forkert. Eller måske gav det helt sig selv, hvad den lille skal hedde. Man må ikke kaldt sit barn hvad som helst – det sørger navneloven for. På Familiestyrelsens hjemmeside kan du finde en liste over godkendte fornavne.
Kirkekontoret yder rådgivning om navnelov og godkendte navne etc.
Sygdom
En dåb skal normalt foretages af en præst. Men er der fare for et nyfødt barns liv, kan enhver i nødstilfælde foretage en dåb. Dåbsritualet står i salmebogen.
Man kan også kontakte sognepræsten, der har pligt til at komme med det samme og foretage nøddåb, enten hjemme eller på sygehuset.
En nøddåb skal anmeldes til kirkekontoret.
