Begravelse

Når man mister et menneske, man elsker, har man brug for trøst og tryghed. Brug for plads til tro, tvivl og fortvivlelse. I kirken er der plads til alt det.

En kirkelige begravelse eller bisættelse er pårørendes afsked med den døde med det kristne budskab om opstandelse som rammen. Her kan man mindes det liv, der er levet, sige tak og få sat ord på de mange følelser. Og først og fremmest kan man være fælles om sorgen og håbet.

Dødsfald og anmodning om begravelse

Efter et dødsfald tilser lægen afdøde og laver en dødsattest. Når lægen digitalt registrerer dødsfaldet, vil begravelsesmyndigheden automatisk få besked. Begravelsesmyndigheden er sognepræsten i det sogn, hvor afdøde havde bopæl. I særlige tilfælde, eller hvis lægen ikke har indberettet dødsfaldet digitalt, skal den, der anmoder om begravelse eller ligbrænding, sørge for, at dødsattesten afleveres til begravelsesmyndighederne.

Anmodning om begravelse eller ligbrænding

En afdød skal enten begraves eller brændes. Reglerne gælder for alle, uanset om afdøde var medlem af folkekirken og uanset afdødes trosretning.

Som pårørende til afdøde skal du udfylde en digital anmodning med NemID på borger.dk. På anmodningen skal du oplyse, om afdøde skal begraves eller brændes, og om der skal medvirke en præst (kirkelig handling). Begravelsesmyndigheden modtager efterfølgende den digitale anmodning.

Det er begravelsesmyndigheden, der afgør om begravelsen kan gennemføres, sådan som det er ønsket på anmodningen. Hvis den kan det, fremsender begravelsesmyndigheden afgørelsen til din e-boks og underretter Skifteretten om dødsfaldet.

Hvis særlige forhold gør, at en digital selvbetjening ikke kan anvendes, skal du som pårørende kontakte begravelsesmyndigheden.

Begravelse eller ligbrænding kan først ske, når afgørelsen fra begravelsesmyndigheden er afleveret til kirkegården eller krematoriet. Begravelse eller ligbrænding skal normalt ske senest 8 dage efter dødsfaldet (dødsdagen medregnet). 

Valg af gravsted

Alle ret til at blive begravet eller få en urne nedsat på de folkekirkelige kirkegårde i bopælssognet. Der er også adgang til at blive begravet eller få urnen nedsat på en anden kirkegård, hvis afdøde har særlig tilknytning til det pågældende sogn. Den særlige tilknytning foreligger, hvis afdøde tidligere har haft bopæl i sognet, har nære pårørende, der bor i sognet, eller har forældre, ægtefælle eller børn, der er begravet på en kirkegård i sognet.

Aftale om gravsted sker ved henvendelse til graveren.

Udsang og klokkeringing

Udsang

I Serup og Lemming Sogne medvirker kirkesangeren ved udsang, hvis det ønskes. Evt. henvendelse herom sker til sognepræsten.

Klokkeringning ved dødsfald

Det er en gammel skik i Sejling og Sinding sogne, at der ringes med kirkeklokken ved dødsfald, såkaldt sjæleringning. Såfremt man ønsker denne smukke skik opretholdt, bedes man henvende sig til sognepræsten eller graveren. Ringning foretages mellem solopgang og solnedgang, dog ikke om søndagen.

 

Det skal du gøre

I dagene efter et dødsfald skal man som pårørende midt i sorgen tage stilling til en masse spørgsmål og ordne mange praktiske ting. De fleste henvender sig til en bedemand for at få hjælp til det praktiske i forbindelse med dødsfald og begravelse.

Når en person dør, skal de pårørende anmelde det til begravelsesmyndigheden, det vil sige sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor den afdøde havde bopæl.

De pårørende skal desuden tage stilling til, om den afdøde skal begraves eller brændes, hvor det skal foregå og valg af kirkegård.

På Kirkeministeriets borgerportal kan du finde 10 praktiske råd til pårørende: http://www.km.dk/borgerinformation/doedsfald/

Samtale med præsten

Før begravelsen har de pårørende en samtale med præsten, hvor man sammen forbereder begravelsen. Man snakker om ønsker, vælger salmer og aftaler alt det praktiske. Måske har afdøde selv bestemt, hvordan han/hun gerne vil have det. Måske har de pårørende nogle ønsker. Ellers finder I ud af det sammen. Præsten vil også gerne høre lidt om den afdøde.


Samtalen er også et godt sted at snakke om sorg, frustration, taknemmelighed og alle de andre følelser, der dukker op i forbindelse med et dødsfald. Husk at præsten også er der for at støtte og lytte. Han er faktisk uddannet til det, og det kan være rart at snakke med en, der ikke selv har en masse følelser i klemme, men samtidig ved, hvordan man har det.

Sådan foregår begravelsen/bisættelsen

Begravelsen starter i kirken med bøn, salmer, tekstlæsning og en tale om den afdøde. Hvis I har specielle ønsker til salmer eller andet, snakker vi om det til samtalen inden.


Ved både begravelse og bisættelse er jordpåkastelsen central. Præsten kaster tre gange jord på kisten, mens afdøde tiltales med ordene ”af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå”. De tre håndfulde jord symboliserer bevægelsen: Liv – død – liv.


Hvis afdøde skal begraves, sker jordpåkastelsen, når kisten er sænket i graven. Hvis afdøde skal brændes, sker jordpåkastelsen i kirken.


En begravelse afsluttes med, at kisten sænkes i jorden på kirkegården, mens en bisættelse afsluttes med, at kisten køres til krematoriet, og senere ved nedsættelsen af urnen.
Sogneby Kirke har en kirkegård, der ligger i forbindelse med kirken.


Læs mere om kirkegårdsvalg på Kirkeministeriets borgerportal.