Friluftsgudstjeneste ved Bølling Sø
De tre kirker rundt om Bølling Sø, Kragelund, Funder og Engesvang, samarbejder om en friluftsgudstjeneste, som holdes hvert år på Kr. Himmelfartsdag et sted ved søen.
Menighedsrådene står på skift for det praktiske arrangement, og sognepræsterne i Kragelund-Funder, og i Engesvang, afvikler gudstjenesten i fællesskab.
Første gang, der blev holdt friluftsgudstjeneste ved Bølling Sø, var i 2006. Gudstjenesten foregik på Engesvang-siden af søen, i 2007 var det Kragelund Kirke, der indbød til arrangementet, mens Funder Kirke stod for arrangementet i 2008.
Friluftsgudstjeneste Serup, Lemming, Sejling og Sinding Sogne

De fire kirker, Serup, Lemming, Sejling og Sinding afholder hvert år friluftsgudstjeneste 2. pinsedag. Det foregår i enten Paradiset eller i præstegårdshaven i Sejling.