tirsdag18aug2020

Orienteringsmøde i kirkehuset i Funder - menighedsrådsvalg 2020

tirsdag18aug2020 kl. 17:00 - 18:00

Offentligt orienteringsmøde om valget til menighedsrådet 2020. På orienteringsmødet skal menighedsrådet bl.a. orientere om arbejdet i den forløbne funktionsperiode, kommende opgaver, datoer og regler for valgforsamlingen og antallet af kandidater, der skal vælges til menighedsrådet.

Har du overvejet, om det er noget for dig? Så hold dig ikke tilbage!
Et menighedsråd sætter retningen for kirkens arbejde, og det er blandt andet menighedsrådets opgave at planlægge, hvilke aktiviteter der skal være i kirken – gudstjenester, babysalmesang, meditation, koncerter, drop-in dåb og bryllup, legestue, flygtningecafé, voksenundervisning, sorggrupper, ungdomsgudstjenester eller noget helt andet, mulighederne er mange. Tilsammen er menighedsrådet med til at bestemme, hvad den lokale kirke skal.

Alle folkekirker i Danmark ledes af menighedsråd, som består af frivillige, der på demokratisk vis er valgt ind i rådet af sognets folkekirkemedlemmer og af sognets præster, der automatisk indgår i rådet. Menighedsrådsarbejdet handler om at skabe de bedste vilkår for evangeliets forkyndelse eller sagt med andre ord, så handler det om at gøre en aktiv indsats i det lokale demokrati til gavn for den lokale folkekirke.

Kontakt præsten eller medlemmer af menighedsrådet, hvis du gerne vil høre mere.